#jeghjælperandre

Optimér din sædkvalitet

Hvordan kan du optimere din sædkvalitet?

Du har sikkert hørt, at din livsstil kan påvirke din sædkvalitet. Det er ikke forkert. Men det er heller ikke garanteret. En mands sædkvalitet er nemlig først og fremmest genetisk bestemt. Det betyder ikke, at du ikke kan forringe din sædkvalitet med en uhensigtsmæssig livsstil. Men det betyder, at selv om du efterlever alle gode råd, er du ikke garanteret sædkvalitet i topklasse. Nedenfor kan du tjekke, hvor god din livsstil er for din sædkvalitet.

 

 

Giver du dine testikler luft og afkøling?

Det er ikke uden grund, at dine testikler hænger udenfor resten af kroppen. Sædcellerne udvikles optimalt ved 35°C, altså to grader under kropstemperatur. Sædcellernes arvemateriale bliver ustabilt, når de dannes ved højere temperaturer – og meget høj temperatur slår dem simpelthen ihjel. I pungen kan testiklerne hæves tættere på den varmere krop, hvis udenom-temperaturen er lav, og i varmt vejr vil pungen udvides, så testiklerne kommer så langt væk fra den varme krop som muligt.

I forsøget på at optimere din sædkvalitet er det derfor en god idé at tænke over ikke at gå i sauna og meget varme karbade; ikke at gå i meget stramme bukser; ikke at have varme i bilsædet; og ikke at sidde med din computer i skødet.

Sædcelledannelsen, fra en stamcelle i testiklerne bliver til en færdig sædcelle, tager 2½ måneder. Hvis dine testikler udsættes for høj varme, kan du altså risikere, at din sædkvalitet er påvirket i et par måneder. Høj feber kan altså også betyde forringet sædkvalitet i den efterfølgende tid.

Holder du dig fra anabolske steroider?

Hold dig væk fra anabolske steroider! Også selvom du har hørt, at sædcelleproduktionen normaliseres, når du stopper man at bruge steroiderne. Du kan være heldig, at det er tilfældet – men i mange tilfælde kan der gå mange år, før sædcelleproduktionen normaliseres, hvis overhovedet.

Hvordan hænger det sammen, spørger du måske. Er anabolske steroider ikke testosteron, og skal testosteron ikke netop bruges til sædcelledannelsen? Svaret er jo – MEN testosteron dannet af kroppen dannes i testiklerne, hvor koncentrationen af testosteron er ca. 100 gange så høj som i blodet. Når man indtager anabolske steroider, tilføres det blodet men ikke testiklerne. Det er koncentrationen af testosteron i blodet, der regulerer, om Leydigcellerne i testiklerne skal danne mere – så høj koncentration af syntetisk testosteron i blodet betyder, at Leydigcellerne ikke producerer ret meget testosteron, og så falder koncentrationen i testiklerne, hvilket betyder, at sædcelledannelsen går i stå. Foregår dette over længere tid, risikerer man altså at ødelægge sædcelledannelsen.

Spiser du sundt og dyrker du motion?

En generel sund livsstil med fedtfattig, sund og varieret kost og moderat meget motion korrelerer til bedre sædkvalitet. Omvendt korrelerer fedtholdig kost, overvægt og stort indtag af sukkerholdige drikke til ringere sædkvalitet. Ikke alle studier er dog lige overbevisende, og det er os bekendt stadig uvist, om sammenhængen mellem stort indtag af sukkerholdige drikke og sædkvalitet rent faktisk skyldes de sukkerholdige drikke – eller om forsøgspersonerne, der drak mange sukkerholdige drikke, bare generelt levede mere usundt end de andre forsøgsdeltagere.

Forskere er ret enige om, at sædcelledannelsen har brug for flere forskellige vitaminer, mineraler og antioxidanter, bl.a. vitamin D, zink, selen og Q10 (ubiquitin), og mangel på nogle af disse kan forringe sædkvaliteten. Hvis du spiser sundt og varieret, får du dækket dit daglige behov af langt de fleste vitaminer og mineraler og antioxidanter. D-vitamin får du primært via solen, fordi du danner D-vitamin i huden, når solen rammer huden. Men det betyder også, at selvom D-vitamin kan lagres i vores fedtvæv, vil langt de fleste af os her på den nordlige halvkugle være i D-vitamin-mangel i de sidste vintermåneder. I de måneder er det fint at supplere kosten med D-vitamin, medmindre du får en D-vitaminholdig kost, fx spiser meget fed fisk.

Læs om antioxidanter nederst på siden, hvis du er interesseret.

Ryger du?

Rygning kan påvirke din sædkvalitet negativt. Det er særligt sædcellernes DNA-stabilitet, der påvirkes ved rygning.

Vi kan heller ikke lade være at nævne, at mors rygning under graviditeten også kan påvirke din sædkvalitet. Den information kan du selvfølgelig ikke bruge til noget ift. din egen sædkvalitet – men du kan gøre noget for at sørge for, at din kæreste/kone ikke ryger under graviditeten.

Er du opmærksom på dit stress-niveau?

Er du stresset, kan det påvirke din sædkvalitet negativt. I sædbanken ser vi tydeligt, hvornår det er eksamenstid.

Sædkvalitet måles på flere parametre og er ikke en statisk variabel

Kvaliteten af en sædprøve bestemmes ud fra flere parametre. Kvantitet er én parameter. Her omtales ofte primært koncentrationen af sædceller i prøven, i millioner per milliliter (mio/ml). Men den totale mængde sædceller i prøven (koncentration x volumen) betyder naturligvis også noget, ligesom kvaliteten af de talte sædceller er vigtig. Kvaliteten af sædcellerne defineres ved:

1) Hvor stor en andel af sædcellerne, der bevæger sig. Bevægelse kaldes på fagsprog motilitet. De mest interessante sædceller er dem, der ikke blot bevæger sig, men som faktisk svømmer fremadrettet. Disse siges at være progressivt motile.

2) Sædcellernes udseende, dette kaldes morfologi. Når man går ned i alle små detaljer (fixerer og farver sædcellerne og mikroskoperer med meget stor forstørrelse), er det utroligt flot, hvis 10% af sædcellerne er morfologisk normale.

3) Sædcellernes DNA-stabilitet. Her måles andelen af sædceller med fragmenteret DNA. En sædprøve kan godt være normal på øvrige parametre men have et højt DNA-fragmenterings-indeks (DFI), hvilket associeres til nedsat fertilitet.

WHO’s definition af normal sædkvalitet er baseret på en undersøgelse af mere end 4500 men, som alle var blevet fædre uden fertilitetshjælp indenfor en periode på ét år. Jævnfør denne definition er en sædprøve normal, hvis blot den som minimum har:

  • Et volumen på 1,5 ml
  • 15 millioner sædceller pr. ml (døde og levdende)
  • Hvoraf mindst 40% er motile og mindst 32% er progressivt motile
  • 4% morfologisk normale

Som sæddonor skal din sædkvalitet dog være betydeligt bedre end overstående. Den skal desuden kunne tåle nedfrysning forholdsvist godt – det er forskelligt, hvor godt sædceller tåler nedfrysning.

HUSK! Din sædkvalitet varierer

Når alt dette er sagt, så må du huske en sidste vigtig pointe: Sædkvaliteten er påvirket af mange faktorer – også mange flere end nævnt ovenfor, og faktorer, som du ikke nødvendigvis kan kontrollere. Derfor varierer sædkvaliteten – nogle gange betydeligt. Så, selv når en sædprøve er lavet indenfor anbefalet abstinenstid, vil vurdering af én prøve ikke være tilstrækkeligt til at give en konklusion af din sædkvalitet.

Antioxidanter (bonusinfo)

I kroppes dannes ved mange processer det, der kaldes frie iltradikaler. Det er molekyler, der hos et af de indeholdende atomer har en uparret elektron – en sådan uparret elektron vil ”gå langt” for at finde sig en makker, og i den proces kan iltradikalet gøre skade på både cellemembran og DNA. De fleste celler i kroppen har ”en værktøjskasse klar og mandskab til at reparere” mindre skader. Det har sædcellerne ikke, så de er ekstra udsat ift. iltradikaler. Kroppen er dog som bekendt fantastisk, så den har (selvfølgelig) et forsvar klar, i form af endogene antioxidanter, mod fri iltradikaler. Optimalt set vil niveauet af antioxidanter udligne niveauet af frie iltradikaler. Forskere mener, at ubalancer i dette forhold kan påvirke sædkvaliteten. Derfor forskes fortsat i, om, og i givet fald hvilke, antioxidanter kan forbedre sædkvaliteten. Enkelte forsøg med indtagelse af antioxidant-rige præparater/juicer har vist positive resultater. Omvendt er forskere forundrede over, at mange antioxidanter tilsyneladende ikke optages gennem tarmvæggen – i hvert fald kan metabolitter heraf ikke genfindes i blodet. Senere forskning tyder på, at nogle antioxidanter indtaget oralt måske ikke virker som den direkte ”første-kæmper” mod de frie iltradikaler, men at disse antioxidanter alligevel opruster kroppens forsvar mod fri iltradikaler ved at stimulere kroppens egen produktion af endogene antioxidanter.

Der dannes ekstra mange frie iltradikaler, når du ryger.

Antioxidanter findes i frugt og grøntsager, nogle også i æg, fisk og mælkeprodukter. Især meget mørke(røde/blå) bær som blåbær, solbær, hyldebær og aronia indehlder mange antioxidanter, ligesom granatæble, galangarod og ingefær er gode kilder til andre typer antioxidanter.

Adjust cookies
Essential cookeis
Session cookies,
Performance cookies
Google Analytics,
Functional cookies
Targeting cookies
By using this website you accept the use of cookies. Set preferences or close this message